Hvis du har skiftet dit SikkertHjem Simkort i dit alarmsystem, og det derefter ikke virker, selv efter du har aktiveret simkortet på hjemmesiden, så kan det være fordi, at det ikke har fanget korrekt forbindelse.
Du skal gøre følgende:
- Start med at slukke for dit alarmsystem på sluk- og tændknappen under batteridækslet.
- Tag meget forsigtigt simkortet ud af dit alarmsystem.
- Har du en mobiltelefon, hvor simkortet passer, så sæt det i mobiltelefonen. Hvis det ikke passer kan du meget forsigtigt dele dit simkort ud i den del, som vil passe i din mobiltelefon.
- Tag dit eget simkort ud af din mobil og sæt SikkertHjem simkortet i.
- Genstart din mobiltelefon.
- Hvis den får forbindelse med det samme, så skal du springe videre til punkt 13.
- Hvis den ikke får forbindelse, så gå ind i indstillinger på din mobil.
- Vælg mobil netværk/data netværk/mobildata netværk eller tilsvarende.
- Slå automatisk netværk fra/vælg manuel netværkssøgning.
- Vælg en udbyder fra listen.
- Tjek om du har fået forbindelse på din mobil. Hvis du har, så spring videre til punkt 13.
- Har du på nuværende tidspunkt ikke fået forbindelse, så skal du desværre have et nyt simkort. Det kan du få ved at skrive til os på: support@sikkerthjem.dk eller ringe til os på: 36 96 95 00.
- Tag nu meget forsigtigt simkortet ud af din mobil og klik det meget forsigtigt tilbage i din større del af simkortet igen, og sæt nu SikkertHjem simkortet meget forsigtigt tilbage i dit alarmsystem.
- Du skal nu tænde for dit alarmsystem igen.
OBS: Du skal være meget forsigtig, når du håndterer simkortet og simkortholderen i dit alarmsystem, da det er meget sensitivt.
S5 Touch: OBS med S5 Touch skal du trykke 3 gange på den åbne hængelås, før det vil komme til at virke igen.