Når du har sat dit S6evo system op handler det derefter om, at tilpasse det og få det til at passe til ens personlige præferencer, her kan Hjemmetilstand (også kaldet skalsikring) være en god funktion at undersøge.
Nedenfor følger der en forklaring af, hvad Hjemmetilstand kan gøre for dig som bruger af S6evo alarmsystem.
Aktiver Hjemmetilstand
For at aktivere Hjemmetilstand igennem din app, skal du tilgå menuen for alarmstatus i bunden af Status eller Dashboard, og trykke på månen (hjemme)
Aktive sensorer for Slå til Hjemme
Denne side finder du ved at tilgå:
Systemindstillinger (tandhjulet i højre hjørne) -> Vælg aktive sensorer for Slå til Hjemme.
Du kan selv vælge hvilke sensorer, som skal være aktive, når du slår alarmen til,
mens du er hjemme - som standard sætter systemet alle indlæste åbningskontakter til at være aktive i
Hjemmetilstand.
Alt tilbehør, der er synligt under ”Vælg aktive sensorer for Slå til Hjemme” kan individuelt aktiveres/deaktiveres efter behov.
Eksempelvis kan man vælge specifikke åbningskontakter som skal være slået til når Hjemmetilstand er slået til, så på de varme sommerdage, kan man vælge at det specifikke vindue ikke er påvirket af Hjemmetilstand.
Det kan også være, hvis der er behov for at kunne bevæge sig rundt om natten, så skal bevægelsessensorer der sidder i de rum man benytter sig af, være slået fra så de ikke er aktive i Hjemmetilstand.
Når du redigerer i disse indstillinger er det vigtigt at trykke ''bekræft'', ellers vil indstillingerne ikke træde i kraft.