VIGTIGT: Denne artikel omhandler alarmsystem version 1.0-4.4 (Ikke G5) |
Måden din adgangskode til alarmpanelet opsættes og ændres på, varierer alt efter hvilken version dit alarmpanel er. Versionen fremgår ikke af alarmpanelet på et mærkat eller lignende, men kan hurtigt og let afgøres ved at følge guiden Sådan afgør du hvilken version dit alarmpanel er.
Når du har afgjort hvilken version dit alarmpanel er, så kan du oprette eller ændre din adgangkode ved hjælp af nedenstående fremgangsmåder.
Vigtigt: Din adgangskode skal består af 6-cifre. Den må ikke starte med nul (0) og den må ikke bestå af seks ni-taller (999999). |
Version 1.0 t.o.m. version 4.3:
Opsætning og ændring af din adgangkode på versionerne 1.0 til om med version 4.3 foregår via alarmpanelets tastatur.
- Tryk på knappen . Displayet viser "Indtast kode:".
Indtast seks ni-taller (999999) og bekræft med . Displayet viser "Ny kode:".
- Indtast din nye 6-cifrede adgangskode og bekræft med . Displayet viser "Bekræft kode:".
- Indtast din nye adgangkode igen og bekræft med . Du ledes nu tilbage til standby-skærmen med dato og klokkeslet.
På version 4.4 er det en forudsætning for opsætning og ændring af din adgangskode, at alarmpanelet har forbindelse til GSM-netværket (mobilnettet). Bekræft at dette er tilfældet ved at følge guiden Tjek om alarmpanelet har forbindelse til GSM-netværket (mobilnettet). |
Version 4.4:
Opsætning og ændring af din adgangskode til alarmpanelet foregår via SMS, som skal sendes til det telefonnummer som simkortet der er indsat i alarmpanelet har. Her er der ikke tale om det lange simkortnummer, men selve telefonnummeret som er tilknyttet simkortet.
Har du købt et SMS-kort hos SikkertHjem, så fremgår simkortets telefonnummer af en label påsat selve alarmpakken eller en indlægsseddel. Alternativt kan du få oplyst telefonnummeret ved at kontakte vores support-afdeling på 36969500.
Har du selv anskaffet simkortet hos en tredjepart, så vil simkortets telefonnummer fremgå af det materiale som du modtog sammen med kortet. Kontakt eventuelt udbyderen af simkortet, for at få oplyst telefonnummeret.
- Opret en ny SMS besked på din mobiltelefon.
- Indtast telefonnummeret på det indsatte simkort som modtager.
- Skriv: SAXXXXXX (Bogstaverne SA skal skrives med stort. X’erne udbyttes med seks tal som vil udgøre din adgangskode)
- Send beskeden.
- Så snart alarmpanelet har modtaget og behandlet den afsendte SMS-besked, vil panelet udgive en hyletone for at bekræfte at din adgangskode er sat korrekt op og du vil nu kunne logge ind i alarmpanelets menuer ved hjælp af koden.
Test at din nye adgangskode fungerer korrekt (Alle versioner)
- Log ind i systemet ved at trykke . Displayet viser "Indtast kode:".
- Indtast din nye 6-cifrede adgangskode og bekræft med .
- Får du adgang til alarmsystemets menu, så er koden opsat korrekt. Viser displayet istedet teksten ”Indtast kode:”, så er adgangskoden ikke opsat korrekt og du skal derfor gentage opsætningen af din adgangskode.
Kommentarer