Slå sirenernes bekræftelseslyde fra når alarmen til- og frakobles
Når alarmsystemet slås til og fra, vil tilknyttede eksterne sirener (både indendørs og udendørs) indikere handlingen både ved at lyse i en statuslampe og ved at udgive en bekræftelse lyd.
En praktisk funktion der giver bekræftelse på at alarmen er slået til eller fra, lidt som du kender det fra bilen.
Ønsker du ikke at de tilknyttede sirener skal afgive bekræftelseslyde ved til- og frakobling af alarmen, så kan dette undgås fra gang til gang eller permanent.
Lydløs til- og frakobling, fra gang til gang
Ønsker du at de eksterne sirener skal afgive bekræftelseslyde i dagligdagen, men blot have mulighed for at undgå dette en gang i mellem, f.eks. hvis du kommer sent hjem og ikke ønsker at forstyrre nabolaget, så kan du gøre dette på følgende måder.
- Via smartphone app og SMS:
Betjener du S5-Touch / G5 alarmen via din mobiltelefon, enten gennem G5 smartphone appen eller via normalt SMS, så vil de eksterne sirener ikke udgive bekræftelseslyde.
- Via fjernbetjening:
Tryk først på knappen [Hjemmetilstand] og derefter på enten [Låst hængelås] for at slå alarmen til eller [Åben hængelås] for at slå alarmen fra.
Permanent deaktivering af sirenernes bekræftelseslyde
Ønsker du at deaktivere sirenernes bekræftelseslyde permanent, så kan du indstille alarmsystemet til lydløs. Dette vil gøre alarmpanelets indbyggede sirene lydløs under alarm. Eksterne sirener vil dog stadig hyle ved alarm, men de vil ikke udgive bekræftelseslyde ved til- og frakobling af alarmsystemet.
En god løsning hvis du montere dit alarmpanel et utilgængeligt sted og ikke ønsker at tiltrække tyvens opmærksomhed fra alarmpanelets indbyggede sirene.
- Gør alarmpanelet lydløst via smartphone app:
1) Start app'en på din telefon.
2) Naviger til menu-punktet "Sirenevolumen og varighed".
3) Vælg "Lydløs" under volumen og afslut ved at trykke på knappen [Færdig].
4) Vent... App'en vil afsende en SMS-besked til alarmsystemet med ændringen. Foretag ikke yderligere handlinger og luk ikke app'en.
5) Når du har modtaget en SMS-bekræftelse og alarmpanelet ikke længere blinker rødt i statuslampen på fronten, så er ændringen foretaget succesfuldt.
- Gør alarmpanelet lydløst via SMS:
1) Send en SMS til alarmsystemet med teksten "12".
2) Afvent SMS-besked fra alarmsystemet.
3) Benyt funktionen "videresend" på beskeden.
4) Vælg alarmsystemets telefonnummer som modtager.
5) Slet tallet efter teksten "Sirenevolumen (0 Lydløs, 1 Lav, 2 Høj):" og skriv 0.
6) Send beskeden tilbage til alarmsystemet.
7) Afvent bekræftelses-SMS.