Sådan tester du bevægelsesdetektorens synsfelt
En infrarød bevægelsesdetektor fungerer ved at registrere bevægelse i det lokale den er opsat i, for så at sende et trådløst signal til alarmpanelet om at igangsætte alarm.
Det er dog sådan at en bevægelse i din natur ikke kan måles, da der er tale om en handling. I stedet måles de konsekvenser som en menneskelig bevægelse i et lokale forårsager.
Sådan registreres bevægelse
I praksis gøres dette ved at der konstant (undtagen når detektoren er i strømbesparende dvale) måles på to parametre:
Lys:
Bevægelsesdetektoren kalibrerer konstant i forhold til lydforholdene i lokalet. Når et menneske bevæger sig ind i lokalet vil dette udgøre et mørkt område i det lokale, som detektoren ellers ser som neutralt. Det er altså forskelle i lysforholdene som er udslagsgivende.
Dette betyder også at bevægelsesdetektoren kan aktiveres på baggrund af almene kraftige lysændringer, som f.eks. hvis lyset pludselig tændes i et mørkt lokale af et tænd/sluk ur eller hvis billygter pludselig lyser et mørkt lokale helt op fordi bilen startes lige udenfor vinduerne om natten.
Temperatur:
Menneskers kropstemperatur er betragtelig højere en temperaturen i en normal bolig eller erhvervslokale. Bevægelsesdetektoren kalibrerer konstant i forhold til lokalets temperatur og aktiveres på baggrund af pludselige kraftige forhøjelser i denne temperatur, f.eks. når et menneske bevæger sig ind i lokalet.
Da bevægelsesdetektoren aktiveres på baggrund af pludselige temperaturændringer, skal du derfor undlade at lade detektoren pege imod varmepumper og andre varmekilder som kan forårsage kraftige temperaturændringer.
Synsfelt
For at kunne måle ovenstående to parametre, udsender bevægelsesdetektoren en række stråler. Det er disse som udgør bevægelsesdetektorens synsfelt.
Detektorens synsfelt rækker ca. 6-8 meter ud i lokalet med en 110º vinkel. Du får derved optimal udnytte af synsfeltet ved at montere detektoren i et hjørne.
Da strålerne og derved også detektorens synsfelt er usynlige, kan det være svært at vide nøjagtig hvor detektorens synsfelt rækker. Dette kan dog let testes ved at foretage en gå-test.
Gå-test
En gå-test vil vise dig hvilket område i lokalet som er dækket af bevægelsesdetektorens synsfelt.
Sådan igangsætter du gå-testen:
1) Tryk [Test-knappen] op bevægelsesdetektorens bagside. En 3-minutters test-tilstand vil starte.
2) Bevæg dig nu rundt foran detektoren og hold øje med den røde indikationslampe på detektorens forsiden. Når detektoren registrerer din bevægelse (måling foretages hvert 10. sekund) så vil indikationslampen blinke kortvarigt.
Efter de 3 minutters test-tilstand, vil detektoren automatisk gå tilbage til overvågningstilstand, for så at gå i strømbesparende dvale.