Simkort fra andre udbydere
Du kan frit benytte et simkort fra den udbyder som du foretrækker i alarmen. Vælger du et taletidskort, så husk at være opmærksom på at altid er kredit på kortet.
Krav til simkortet
Det er et par parametre som simkortet skal overholde for at virke i alarmen.
- Der må ikke være pinkode på simkortet eller opsat telefonsvarer (se mere nedenfor)
- Simkortet skal kunne kommunikere på det normale 2G netværk. Dette kan næsten alle simkort, med nogle få undtagelser, som alene arbejder på 3G netværket. Spørg hos din udbyder, hvis du er i tvivl
PIN-kode
Næsten alle simkort (inkl. taletidskort) er spærret med en PIN-kode, når du modtager dem. Denne PIN-kode skal deaktiveres inden simkortet indsættes i alarmpanelet.
- Indsæt simkortet i en telefon/tablet/iPad som kan tilkobles det cellulære netværk
- I enhedens indstillinger kan du finde indstillinger for PIN kode, og derved slå det fra
- Sluk telefonen efter PIN-koden er blevet deaktiveret
- Tænd telefonen igen og tjek at du ikke længere bliver spurgt om en PIN-kode i forbindelse med opstarten
Når du er i stand til at tænde for mobiltelefonen og benytte den, uden at indtaste en PIN-kode, så er PIN-koden deaktiveret succesfuldt og du kan nu indsætte simkortet i dit alarmpanel.
Telefonsvarer
Er telefonsvarer aktiveret på simkortet, så er det vigtigt at du får deaktiveret denne. Da kommandoer ellers vil kunne blive besvaret af telefonsvaren og derved ikke virke.