Min S5-Touch / G5 alarm går igang, når jeg forsøger at skifte batteri på en trådløs enhed, hvad skal jeg gøre?
På enheder med to-vejs kommunikation, altså de trådløse enheder som er i stand til at sende dig en SMS-besked ved lavt batteri, vil du opleve at alarmen går igang, når du åbner enheden op for at skifte batteri.
Konstant sabotagesikring
I modsætning til de normale enheder, så er sabotagesikringen af 2-vejs enheder konstant aktiv. Årsagen til dette er, at 2-vejs enheder i bredt omfang benyttes i erhverv, hvor en konstant sabotagesikring er nødvendig.
Det er f.eks. vigtigt for en café at bevægelsesdetektorer og åbningskontaker er sabotagesikrede, også i åbningstiden, hvor alarmen er slået fra.
Var dette ikke tilfældet, så ville en snu kunde, i teorien, uset afmonterer eller ødelægge detektorerne i åbningstiden, for så at komme uhindret tilbage efter lukketid og begå indbrudet.
På vores standard enheder er sabotagesikringen kun aktiv, når alarmen er slået til, da disse typisk benyttes i private hjem, hvor det antages at risikoen for at en gæst saboterer alarmsystemets enheder ikke er stor.
Alarm ved batteriskifte
Da sabotagesikringen er konstant aktiv på enheder med 2-vejs kommunikation, så betyder det også at alarmen vil går når du åbner enheden for at skifte batteri. Dette er blot tegn på at enheden fungere korrekt.
Det er ikke muligt at deaktivere sabotagefunktionen inden batteriskifte, da dette i sin natur ville udgøre en risiko for at funktionen ikke ville blive aktiveret igen, efter batteriskiftet.
Sådan gør du
Når du skal til at skifte batteri på en eller flere af dine trådløse enheder med to-vejs kommunikation, så sørg for at have en fjernbetjening indenfor rækkevidde.
Så snart du åbner den trådløse enhed op, vil sabotagekontakten inde i enheden udløses og alarmen vil gå igang.
Slå straks alarmen fra ved at trykke på på fjernbetjeningen.
Hvid du gør dette straks efter alarmen er gået, så når alarmsystemet ikke at afsende alarmbeskeder.